FRI STANDARDFRAGT VED 3+ ELEMENTER - T.O.M. SØNDAG

1. Planlæg & mål op
  1. Planlæg & mål op

Planlæg med vores guides til enten renovering eller nybyg

Se vores guides

2. Design & bestil
  1. Design & bestil

Brug vores designer til at skræddersy dit produkt

3. Monter
  1. Monter

Monter selv med vores guide - eller brug din håndværker

Guide til montering

Fastkarm vinduer efter mål - med maksimalt dagslys

Fastkarmsvinduer - også kaldet faste vinduer eller vinduer med fast karm - er et oplagt valg, når du vil have maksimalt dagslys, et stilrent udtryk og vinduer efter mål. Hos Klar specialfremstiller vi dine faste vinduer, så de passer præcist til din bolig - og du ser prisen online med det samme.

  • Produceres efter mål i træ eller træ/alu - bredde 32-200 cm og højde 34-230 cm
  • 3-lags glas med Uw 0,8 W/m²K og 86 % glas - eller 2-lags glas til en lavere pris
  • Indbygget udluftningsventil som tilvalg - frisk luft uden at åbne vinduet
  • 12 års garanti på træ/alu og 7 år på træ - pris online med det samme

Hvad koster et fastkarmsvindue?

Et fastkarmsvindue fra Klar koster fra 504 kr., og den endelige pris afhænger af dine valg: størrelsen, om du vælger et fastkarmsvindue i træ eller træ/alu, glastypen samt tilvalg som sprosser, specialglas og udluftningsventil.

Fastkarmsvinduer er typisk den billigste vinduestype, fordi de ikke har en oplukkelig ramme, hængsler eller beslag. I 100 x 120 cm er et fastkarmsvindue ca. 32 % billigere end et topstyret vindue (træ, hvid, 2-lags glas, oktober 2026). Hos Klar bestiller du dine faste vinduer efter mål direkte online og ser prisen med det samme, når du har valgt mål og detaljer.

Det påvirker prisen på et fastkarmsvindue

  • Vinduesmål og størrelse
  • Træ eller træ/alu
  • 2-lags eller 3-lags glas
  • Fag, ruder og sprosser
  • Farve inde og ude
  • Udluftningsventil og specialglas

Vælg først materiale (træ eller træ/alu) og farve - og derefter dit design med mål, glas og sprosser. Så ser du prisen på dit fastkarmsvindue med det samme.

Vælg og design dit fastkarmsvindue

Skal du skifte flere vinduer? Få et hurtigt overslag med prisberegneren

Fastkarmsvinduer efter mål eller standardmål

Hos Klar bestiller du fastkarmsvinduer efter mål. Det betyder, at vinduet produceres efter de mål, du indtaster, i stedet for at du skal tilpasse boligen til faste standardmål.

Mange søger efter fastkarmsvinduer i standardmål, men i praksis er faste vinduer efter mål ofte den mest fleksible løsning. Det giver bedre pasform, pænere montering og færre kompromiser - især når du laver store glaspartier eller udskifter gamle vinduer.

Fastkarmsvinduer efter mål Sådan gør Klar

  • Produceres efter dine præcise karmmål
  • Bedre pasform og pænere montering
  • Ideelt til store glaspartier og specialmål
  • Samme udtryk som boligens øvrige vinduer

Standardmål

  • Faste mål, som boligen skal passe til
  • Kan kræve tilpasning af murhullet
  • Mindre fleksibelt ved udskiftning
  • Passer ikke altid til ældre boliger

Fastkarmsvinduer efter mål er især relevant, hvis du laver store eller skæve glaspartier, udskifter ældre vinduer, eller ønsker samme udtryk som boligens nuværende vinduer.

Hvad er et fastkarmsvindue?

Et fastkarmsvindue er et vindue, hvor ruden er fastmonteret i karmen og derfor ikke kan åbnes. Det kaldes også et fast vindue eller et vindue med fast karm, og hører til de ikke-åbningsbare vinduer.

Fordi glasset sidder direkte i karmen uden en ramme, er næsten hele vinduesfladen glas. Det giver maksimalt dagslys og et minimalistisk udtryk. Det er et populært valg, hvor du vil have meget lys ind og ikke har brug for at åbne vinduet - for eksempel i store glaspartier, ved siden af en terrassedør eller sammen med et oplukkeligt vindue.

Glasset direkte i karmen - uden ramme

Hos Klar sidder glasset monteret direkte i den faste karm - uden forramme. Det giver mest muligt glas, mest dagslys og et slankt, moderne udtryk.

Uden ramme (Klar)

Glasset går helt ud i karmen - mest glas, færre samlinger og bedre energi.

Med forramme

En ekstra ramme om glasset giver et mere traditionelt look - men lidt mindre glasareal.

Fastkarmsvinduer til store glaspartier og gulv til loft

Fastkarmsvinduer er den oplagte vinduestype til store glaspartier. Fordi glasset går helt ud i karmen og vinduet ikke har bevægelige dele, kan du skabe store vinduespartier fra gulv til loft med maksimalt lysindfald - og typisk til en lavere pris end vinduer, der kan åbnes.

Vil du udnytte udsigten til haven, marken eller vandet, kan du sætte flere fastkarmsvinduer sammen til ét sammenhængende parti. Skal rummet kunne luftes ud, kan du kombinere det faste parti med et oplukkeligt vindue - så får du både lys, udsigt og frisk luft.

  • Store vinduespartier og glasvægge fra gulv til loft
  • Udestue, vinterhave og overdækket terrasse
  • Facadevinduer med udsigt til have eller vand
  • Stue, trapperum og dobbelthøje rum med meget dagslys

Former og størrelser - fra små til store

Fordi dine fastkarmsvinduer produceres efter mål, kan du få dem i præcis den form og proportion, der passer til rummet.

Aflange

Lave, vandrette vinduer - flotte som lysbånd over køkkenbordet.

Høje og smalle

Lodrette vinduer ved siden af en dør eller som lysstribe i facaden.

Små

Et lille fast vindue til badeværelse, trapperum eller bryggers.

Store

Glaspartier fra gulv til loft med maksimalt dagslys og udsigt.

Fås i bredder fra 32 til 200 cm og højder fra 34 til 230 cm - og målene specialtilpasses efter dine behov.

Fag, ruder og sprosser

Du bestemmer selv opdelingen af dit fastkarmsvindue. Fag er de felter, en post deler vinduet i - side om side eller over hinanden. Ruder er de glasfelter, som sprosserne deler vinduet op i. Og sprosserne er de smalle lister på glasset, der giver vinduet sit udtryk.

1 fag, 1 rude
1 fag, 4 ruder
2 fag med post
3 fag med post

Fag

De felter, en post deler vinduet i. Med 2 fag sidder felterne side om side eller over hinanden - og du kan vælge op til 6 fag i ét vindue.

Ruder

De glasfelter, sprosserne deler vinduet op i - fra 1 rude til 9 ruder i ét fag, med vandrette, lodrette eller begge slags sprosser.

Fastkarmsvindue med sprosser

Sprosserne klistres på glasset inde og ude i stedet for at gå gennem ruden, fordi gennemgående sprosser giver varmetab. Vælg smal eller bred - med opdeler mellem glassene, hvis de skal ligne gennemgående sprosser. Du kan også vælge Helima-sprosser i hvid eller sort, som sidder inde i glasset.

Fastkarmsvinduer i træ eller træ/alu

Materialet har betydning for udtryk, vedligeholdelse, holdbarhed og pris. Begge fås efter mål.

Fastkarmsvindue i træ

Fastkarmsvindue i træ

  • FSC-certificeret, knastfrit estisk fyrretræ med høj kerneandel
  • Klassisk og naturligt udseende
  • Det billigste valg - kræver udvendig maling med jævne mellemrum
  • 7 års garanti
Fastkarmsvindue i træ/alu

Fastkarmsvindue i træ/alu

  • Træ indvendigt, aluminium udvendigt
  • Næsten vedligeholdelsesfri yderside
  • Robust valg til udsatte facader
  • Op til 12 års garanti

Klar producerer ikke fastkarmsvinduer i plast eller ren aluminium. Vil du have en vedligeholdelsesfri aluminiumsyderside, er træ/alu løsningen - med varmt træ på indersiden.

Dk fastkarm rettelse glas · HTML

Glas og isolering

Antallet af glaslag afgør isolering, komfort og pris. Jo lavere U-værdi, desto bedre holder vinduet på varmen. Uw gælder hele vinduet, Ug kun glasset. Alle vores ruder har en sort afstandsprofil med varm kant mellem glassene.

2-lags glas i fastkarmsvindue

2-lags glas

  • Lettere og billigere
  • Uw 1,3 W/m²K for hele vinduet
  • Ug 1,15 W/m²K i træ og 1,17 i træ/alu
  • Godt til udestuer, skure og sekundære bygninger
  • Ikke energimærket
3-lags glas i fastkarmsvindue

3-lags glas

  • Uw 0,8 W/m²K for hele vinduet - markant lavere varmetab
  • Ug 0,64 W/m²K for glasset
  • Mindre kuldenedfald ved vinduet
  • Klars 3-lags vinduer i træ og træ/alu er energimærket A
  • Det oplagte valg til helårsboliger og energirenovering

Værdierne gælder referencestørrelsen 123 x 148 cm og står på vinduets CE-mærkning. På mindre vinduer bliver Uw lidt højere, fordi karmen udgør en større del af fladen.

Specialglas

Tilpas glasset efter rummet: solbeskyttelsesglas mod varme i syd- og vestvendte rum, Kura og Satinovo til privatliv på badeværelset, samt hærdet glas for ekstra styrke.

Fastkarm og redningsåbning (BR18)

Et fastkarmsvindue kan ikke åbnes og kan derfor ikke være redningsåbning. Værelser, stuer og køkkener skal have en redningsåbning - så her skal der være et andet oplukkeligt vindue eller en dør, der opfylder kravene, eller du vælger et kombinationsvindue med et opluk i de rigtige mål.

Fast parti Redningsåbning

Krav til en redningsåbning

  • Fri højde mindst 0,6 m og fri bredde mindst 0,5 m
  • Højde + bredde tilsammen mindst 1,5 m
  • Underkant højst 1,2 m over gulvet
  • Kan åbnes indefra uden nøgle eller værktøj

I rum uden krav om redningsåbning - som gang, trapperum, badeværelse og bryggers - kan fastkarmsvinduet stå alene.

Frisk luft uden at åbne - fastkarmsvindue med ventil

Et fastkarmsvindue kan ikke åbnes, men det betyder ikke, at rummet skal undvære frisk luft. Hos Klar kan du tilvælge en indbygget udluftningsventil (friskluftventil) i karmen, så rummet ventileres, uden at du skal åbne vinduet.

  • Indbygget i karmen - vælges direkte i designeren
  • Ventilerer rummet uden at åbne vinduet
  • Udvendigt ses ventilen som en diskret, hvid ventil
  • Virker bedst med gennemtræk - vælg ventil i flere vinduer, eller kombiner med anden ventilation
Design dit fastkarmsvindue med ventil

Kombiner fastkarmsvinduer med andre vinduer

Fastkarmsvinduer kan kombineres med andre vinduer og døre til ét samlet parti. Skal du have både lys og udluftning i samme element, er et kombinationsvindue løsningen: et fast parti og et opluk i ét og samme vindue.

Du kan også sætte fastkarmsvinduer side om side med vinduer, der kan åbnes. Det er ofte en billigere løsning end kun oplukkelige vinduer, fordi de faste partier koster mindre.

Opmåling og montering af fastkarmsvinduer

Dine fastkarmsvinduer produceres efter de karmmål, du bestiller - derfor er opmålingen det vigtigste trin. Klar producerer og leverer vinduerne, og du vælger frit, om du selv monterer dem eller bruger din egen håndværker.

Typisk proces

1

Mål hulmålet op

2

Design og bestil online

3

Afmonter det gamle vindue

4

Monter i lod og vater, og fug tæt

Mål op til dit fastkarmsvindue

Mål hulmålet fra mursten til mursten i både bredde og højde - gerne flere steder, da åbningen kan være skæv. Brug det mindste mål, og træk 2,5 cm fra både bredden og højden. Så har du karmmålet, som du bestiller efter, og ca. 1,25 cm hele vejen rundt til isolering og fuge.

Eksempel: Hulmål 110 x 125 cm giver karmmål 107,5 x 122,5 cm.

Se guide til opmåling

Monter selv eller brug din håndværker

Har du erfaring med gør-det-selv-arbejde, kan du selv montere dit fastkarmsvindue: Sæt karmen i lod og vater med kiler, fastgør den med karmskruer, der passer til underlaget (murværk eller træ), og isolér og fug tæt hele vejen rundt. Vil du hellere have hjælp, kan du bruge din egen tømrer.

Se guide til montering

Vedligeholdelse af fastkarmsvinduer

Fastkarmsvinduer kræver kun lidt vedligeholdelse. Fordi vinduet ikke kan åbnes og ikke har bevægelige dele, beslag eller hængsler, er der mindre at holde øje med end på vinduer, der kan åbnes - men lidt løbende eftersyn forlænger levetiden.

Træ/alu kræver primært rengøring, mens trævinduer også skal efterses for slidt maling og behandles efter behov. Husk, at et fastkarmsvindue skal pudses udefra, da det ikke kan åbnes eller vendes.

Tjekliste

  • Rengør karm og glas - pudses udefra, brug evt. en teleskopstang ved høje partier
  • Tjek fuger og tætningslister
  • Efterse maling på trævinduer
  • Hold afløbshuller og drypkant fri for snavs
  • Kontroller, at glasset sidder tæt uden kondens mellem lagene

Fordele ved fastkarmsvinduer fra Klar

Maksimalt dagslys, et stilrent udtryk og en lavere pris end vinduer, der kan åbnes.

Maksimalt dagslys

Glasset går helt ud i karmen - mest muligt lys og udsigt.

Ofte billigst

Ingen bevægelige dele eller beslag giver en lavere pris.

Efter dine mål

Produceres efter dine præcise karmmål.

Let vedligehold

Uden oplukkelige dele er der mindre at vedligeholde.

Trygge materialer

FSC-certificeret fyrretræ og glas fra Saint-Gobain.

Direkte fra fabrik

Bestilt online, produceret på egen fabrik.

Op til 12 års garanti

CE-mærket - se garantien.

Prismatch

Finder du et identisk produkt billigere, matcher vi prisen og trækker 5 % fra.

Få hjælp til at vælge de rigtige vinduer

Hvis du har brug for hjælp til at vælge de rigtige fastkarmsvinduer til dit hjem, kan det være en god idé at tale med en rådgiver. Vi kan give dig input ud fra dine behov og hjælpe dig gennem de mange muligheder.

Book et møde med en rådgiver

Hvad er et fastkarmsvindue?

Et fastkarmsvindue er et vindue, hvor glasset er monteret fast i karmen, så vinduet ikke kan åbnes. Det kaldes også et fast vindue eller et vindue med fast karm. Fordi der ikke er en oplukkelig ramme, får du mest muligt glas, maksimalt dagslys og et enkelt, stilrent udtryk. Hos Klar sidder glasset direkte i karmen uden forramme.

Kan et fastkarmsvindue åbnes?

Nej. Ruden sidder fast i karmen, så vinduet kan ikke åbnes. Har du brug for frisk luft, kan du tilvælge en indbygget udluftningsventil, der ventilerer rummet uden at åbne vinduet. Skal en del af vinduet kunne åbnes, kan du i stedet vælge et kombinationsvindue med både fast parti og opluk.

Hvad koster et fastkarmsvindue?

Et fastkarmsvindue fra Klar koster fra 504 kr., og prisen afhænger af mål, træ eller træ/alu, 2- eller 3-lags glas samt tilvalg som sprosser, specialglas og udluftningsventil. Du ser prisen med det samme, når du har valgt mål og detaljer, og skal du skifte flere vinduer, giver prisberegneren et hurtigt overslag.

Er fastkarmsvinduer billigere end vinduer, der kan åbnes?

Ja, typisk. Et fastkarmsvindue har ingen oplukkelig ramme, hængsler eller beslag, så der er færre dele i vinduet. Derfor er fastkarm normalt den billigste vinduestype i samme mål og materiale - i 100 x 120 cm er et fastkarmsvindue ca. 32 % billigere end et topstyret vindue i træ med 2-lags glas. Træ er som regel billigere end træ/alu.

Hvor store kan fastkarmsvinduer laves?

Klars fastkarmsvinduer fås i bredder fra 32 til 200 cm og højder fra 34 til 230 cm, og de produceres efter dine mål. Mindstemålet afhænger af opdelingen - et vindue med 9 ruder starter fx ved 75 x 75 cm. Skal du bruge et større glasparti, kan du sætte flere fastkarmsvinduer sammen til ét parti.

Hvordan måler jeg op til et fastkarmsvindue?

Mål hulmålet fra mursten til mursten i både bredde og højde - gerne flere steder - og brug det mindste mål. Træk 2,5 cm fra både bredden og højden. Det giver karmmålet, som du bestiller efter, og ca. 1,25 cm hele vejen rundt til isolering og fuge. Et hulmål på 110 x 125 cm giver for eksempel et karmmål på 107,5 x 122,5 cm.

Kan et fastkarmsvindue bruges som redningsåbning?

Nej. Da vinduet ikke kan åbnes, kan det ikke være redningsåbning. Ifølge bygningsreglementet (BR18) skal værelser, stuer og køkkener have en redningsåbning, så her skal der være et andet oplukkeligt vindue eller en dør, der opfylder kravene, eller et kombinationsvindue med et opluk i de rigtige mål. I rum uden krav - som gang, trapperum, badeværelse og bryggers - kan fastkarmsvinduet stå alene.

Isolerer et fastkarmsvindue godt?

Ja. Med 3-lags glas har et fastkarmsvindue fra Klar en Uw-værdi på 0,8 W/m²K for hele vinduet og en Ug-værdi på 0,64 W/m²K for glasset. Det er på niveau med vores vinduer, der kan åbnes, og Klars 3-lags vinduer i træ og træ/alu er energimærket A. 2-lags glas med en Uw-værdi på 1,3 W/m²K er et billigere valg til fx skure og sekundære bygninger. Værdierne gælder referencestørrelsen 123 x 148 cm og står på vinduets CE-mærkning.

Skal jeg vælge et fastkarmsvindue i træ eller træ/alu?

Træ er det billigste valg med et klassisk, naturligt udtryk, men skal males udvendigt med jævne mellemrum, og der er 7 års garanti. Træ/alu har træ indvendigt og aluminium udvendigt, så ydersiden er næsten vedligeholdelsesfri og robust over for vind og vejr, og der er 12 års garanti.

Kan jeg få fastkarmsvinduer i plast eller aluminium?

Nej. Klar producerer fastkarmsvinduer i træ og træ/alu. Vil du have en vedligeholdelsesfri yderside i aluminium, er træ/alu løsningen - med aluminium udvendigt og træ indvendigt.

Kan jeg få et fastkarmsvindue med sprosser?

Ja. Du vælger selv antal fag og ruder, når du designer dit fastkarmsvindue. Sprosserne klistres på glasset inde og ude i stedet for at gå gennem ruden, fordi gennemgående sprosser giver varmetab. Du vælger smal eller bred sprosse - med opdeler mellem glassene, hvis de skal ligne gennemgående sprosser - eller Helima-sprosser i hvid eller sort, som sidder inde i glasset.

Hvad er forskellen på et fastkarmsvindue med og uden ramme?

Uden ramme sidder glasset direkte i karmen. Det giver mest muligt glas, færre samlinger og et slankt, moderne udtryk. Med ramme sidder glasset i en ekstra forramme, som giver et mere traditionelt udseende, men mindre glasareal. Hos Klar sidder glasset direkte i karmen.

Hvad er et fast vinduesparti?

Et fast vinduesparti er et større glasparti af et eller flere fastkarmsvinduer, der ikke kan åbnes - for eksempel fra gulv til loft eller som et lysbånd. Du kan bygge partiet af fastkarmsvinduer efter mål og kombinere med et oplukkeligt vindue, hvis rummet skal kunne luftes ud.

Monterer Klar fastkarmsvinduerne?

Nej. Klar producerer og leverer dine fastkarmsvinduer efter mål, og du vælger selv, hvordan de monteres: selv med hjælp fra vores monteringsguide eller af din egen håndværker.

Customer Support Image
"Du skal ikke gå og gætte"

Min opgave er, at du ved, hvor din ordre er. Ændrer der sig noget undervejs, hører du det fra os - du skal ikke selv holde øje. Og er du i tvivl om noget før bestilling, så ring. Vi tager den gerne.

 

Erica - Kundeservicechef, Klar

Kontakt osBlue Phone Icon