KVALITETSVINDUER OG -DØRE MED OP TIL 60 % RABAT – SLUTTER D. 01.07.25
Nærværende handelsbetingelser opdateres løbende og er til enhver tid gældende for alle køb hos Klarvinduer. (Senest opdateret d. 14.05.2025)
Alle varer og ordrer (vinduer og døre), der bestilles via Klarvinduers hjemmeside, fremstilles efter specialmål og tilpasses købers individuelle behov og ønsker. Vi forbeholder os en fejlmargin på op til 2 mm. Det er købers ansvar at sikre, at ordrebekræftelsen stemmer overens med det ønskede produkt.
Da alle produkter fremstilles efter specialmål, er der ingen fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 3. Produktionen igangsættes automatisk 24 timer efter bestilling for at sikre hurtig levering.
Bestillinger på specialmål kan ikke ændres efter 24 timer.
Køber kan annullere ordren gratis inden for de første 24 timer efter bestilling. Ved annullering mellem 24 timer og 7 dage efter bestilling opkræves 50 % af ordreværdien. Efter 7 dage er ordren fuldt behandlet og kan ikke refunderes. Annullering skal ske skriftligt via mail til hej@klarvinduer.dk med oplysning om ordrenummer. Levering til ikke-brofaste øer kan forsinkes med op til én hverdag.
Ved online bestilling opnår køber automatisk den oplyste webrabat. Rabatten gives, da automatiserede processer reducerer manuelle omkostninger. Ved bestilling via showroom eller fysisk kontakt opkræves normalprisen.
Både virksomheder med CVR-nummer og privatpersoner kan betale med kreditkort (VISA, MasterCard). Der tilbydes desuden finansiering via Sparxpres.
Betaling via kreditkort foregår over en sikker, krypteret forbindelse. Beløbet hæves straks ved bestilling. Ordrebekræftelse sendes efter betaling. Faktura fremsendes ved afsendelse af varen.
Ved bestilling accepterer køber, at Klarvinduer trækker beløbet straks for at igangsætte produktionen jf. Forbrugeraftaleloven § 24, stk. 2. Forudbetaling er nødvendig, da produkterne er specialfremstillede og dermed undtaget fra fortrydelsesretten.
Ved manglende betaling forbeholder Klarvinduer sig ret til at ophæve aftalen og opkræve erstatning for tabt produktion.
Ved betaling via Sparxpres og Klarna udbetales det fulde beløb direkte til Klarvinduer, forudsat at køber godkendes. Klarvinduer er ikke part i låneaftalen. Processen og de generelle/vejledende vilkår kan findes her.
Efter bestilling modtager køber en ordrebekræftelse på mail. Modtages denne ikke kort tid efter bestilling, skal Klarvinduer kontaktes straks på tlf. +45 78 76 88 83 eller hej@klarvinduer.dk.
Det er købers ansvar at tjekke, at ordrebekræftelsen er korrekt. Produktionen starter automatisk efter 24 timer og kan derefter ikke ændres.
Annullering inden for 24 timer er gratis. Aflysninger herefter sker efter vilkårene nævnt i afsnit 1.
Illustrationer og billeder på hjemmesiden og i bekræftelsen er vejledende. Det endelige produkt kan afvige i detaljer. Vi forbeholder os en produktionsmargin på op til 2 mm på de faktiske produktmål.
Alle priser er angivet i danske kroner inkl. moms og ekskl. fragt. Den samlede pris, inkl. fragt, vises i ordreoversigten før endelig bestilling.
Fragt tillægges alle ordrer og varierer afhængigt af leveringsadresse. Se gældende fragtgebyr på vores leveringsside - her.
Hvis leveringsadressen er en ikke-brofast ø uden eget postnummer, skal køber informere Klarvinduer. Der kan forekomme manuelle tillæg, eller leveringen kan ske til nærmeste afsætningspunkt.
Kampagnekoder kan ikke kombineres med andre rabatkoder.
Under kampagner gælder kun de rabatter, der vises på webshoppen.
Alle mål angives som udvendige karmmål (bredde x højde).
Køber bør altid dokumentere en skade, herunder også transportskader, se afsnit 7 inden et produkt monteres.
Montering skal udføres håndværksmæssigt korrekt, hvilket vil sige, at al montering skal ske med egnede skruer, der skal anvendes egnet og blivende opklodsning i alle hjørner og under alle lodposter. Alle sidekarme skal monteres rette og i lod (på begge led), over- og underkarme skal være i vatter og ved alubundkarme skal der være understøtning pr. hver 300 mm. Diagonalmål skal være ens og der skal monteres blivende opklodsning bag alle befæstelser. Se vores monteringsvejledning.
Køber informeres om leveringsdato senest 24 timer før levering. Levering er rettidig, hvis den sker senest 4 uger efter det angivne tidspunkt i ordrebekræftelsen. Vi fraråder at booke håndværkere før levering er sket og ordren er tjekket for fejl og mangler.
Levering sker til kantstenen på den angivne adresse. Køber er ansvarlig for, at en stor lastbil kan tilgå adressen. Ved adgangsproblemer leveres til nærmeste mulige sted. Ekstra omkostninger pga. forgæves leveringsforsøg, ventetid mv. opkræves hos køber.
Varer leveres med fragtmand hverdage kl. 8-17. Køber kontaktes ca. 1 time før ankomst. Der pålægges fragtgebyr ved levering til ikke-brofaste øer.
Ved transport via ikke-fast underlag (grus m.v.) kan fragtmanden nægte levering. I sådanne tilfælde kontaktes Klarvinduer - her - for alternativ løsning mod ekstra betaling.
Klarvinduer leverer ikke til udlandet, Grønland eller Færøerne. Monterede produkter i disse områder er ikke omfattet af garantien.
Skader skal anmeldes via reklamationsformular senest 24 timer efter levering ved synlige skader og senest 7 dage efter levering ved skjulte skader. Køber bør være til stede ved levering og kontrollere for synlige fejl, emballageskader, tilbehør og korrekt antal.
Klarvinduer opfordrer køber til at bruge billede- eller videomateriale inden udpakning til at dokumentere eventuelle skader. Køber skal altid dokumentere en skade, herunder også transportskader, inden et produkt monteres.
Manglende dokumentation kan medføre afvisning af reklamation. Manglende dele skal rapporteres senest 2 måneder efter levering.
Køber modtager en bekræftelse med præcis leveringsdato, så snart denne er fastlagt (senest 24 timer før leveringen). Leveringen anses som rettidig, hvis den sker inden for 4 uger efter den i ordrebekræftelsen angivne dato. Da vores produkter fremstilles på specialmål, er den oplyste leveringstid altid kun vejledende.
Vi fraråder på det kraftigste at booke håndværkere eller montører, før produkterne er leveret på adressen og ordren er tjekket for fejl og mangler.
Varerne leveres til den aftalte leveringsadresse, som er angivet i ordrebekræftelsen. Levering finder typisk sted på hverdage mellem kl. 8.00 og 17.00. Køber kontaktes på det angivne telefonnummer cirka 1 time før chaufførens ankomst.
Køber er ansvarlig for at sikre, at en fuldt lastet lastbil med trailer (16,5 meter lang, 2,5 meter bred og 4 meter høj) kan køre frem til leveringsstedet. Der skal være fast underlag på leveringsstedet – ved områder med grus, småsten m.m. kan chaufføren nægte at gennemføre leveringen.
Hvis køber vurderer, at standardleveringen ikke kan gennemføres til adressen, er det købers ansvar at kontakte Klarvinduer for at aftale alternativ levering. Dette kan πarrangeres mod en ekstra betaling. Yderligere information findes på vores leveringsside.
Vi anbefaler kraftigt, at køber er til stede ved levering for at kunne:
Kontrollere varerne for transportskader
Bekræfte det korrekte antal enheder og tilbehør
Kvittere for modtagelsen
(Se mere i afsnit 7 "Fragtskader og reklamation)
Hvis køber ikke er til stede ved levering, accepterer køber, at varerne leveres i dennes fravær. Som standard er der tale om levering ved nærmeste kantsten (kantstenslevering). Herefter anses ordren som færdigleveret og i købers besiddelse. Køber bærer derefter risikoen for eventuelle skader, tyveri eller lignende.
Hvis chaufføren ikke kan gennemføre leveringen til adressen på grund af vejarbejde eller andre forhindringer, informeres køber, og ordren leveres som udgangspunkt til nærmeste mulige leveringspunkt i forhold til leveringsadressen.
Ved leveringsproblemer, der skyldes forhold hos køber, vil Klarvinduer opkræve et gebyr for efterfølgende leveringsforsøg. Ventetid, unødig forlængelse af aflæsningstid eller forgæves leveringsforsøg, som skyldes købers forhold, faktureres til køber i henhold til fragtmandens gældende takster.
Yderligere ønsker eller ændringer vedrørende leveringen skal meddeles til Klarvinduer i god tid via mail til hej@klarvinduer.dk. Eventuelle ekstra omkostninger forbundet hermed betales af køber.
Vi leverer i hele Danmark, inklusive ikke-brofaste øer, hvor køber betaler et fragttillæg for levering direkte til bopælen. Alternativt kan køber anmode om levering til nærmeste havnekontor mod et fragtgebyr. De gældende fragttillæg findes på vores leveringsside.
Køber skal senest ved modtagelsen af ordrebekræftelsen kontakte Klarvinduer via e-mail eller telefon for at aftale levering til ikke-brofaste øer. Vi sælger ikke vores produkter til udlandet, herunder Grønland og Færøerne. Produkter, der alligevel monteres i udlandet, inklusiv Grønland og Færøerne, er ikke omfattet af vores garanti.
Klarvinduer tager forbehold for enhver forsinkelse, der skyldes force majeure, krig, lockout, transportforstyrrelser, maskinhavari, materiale-, ordrebehandlings- og fabrikationsfejl.
Eventuel skadeserstatning kan maksimalt svare til det købte produkts værdi og kun efter forudgående aftale med Klarvinduer. Klarvinduer fraskriver sig enhver indirekte omkostning som følge af forsinkelse, herunder udgifter til tredjemand.
Der er ingen fortrydelsesret på specialfremstillede varer, jf. Forbrugeraftaleloven § 18, stk. 2, nr. 3. Produktionen starter straks efter bekræftelse.
Standardvarer (f.eks. greb og cylindre) kan returneres inden 14 dage efter modtagelse. Returneringen til vores fabrik sker for købers regning. Varen må ikke have være monteret.
Tilbagebetaling reduceres ved værdiforringelse.
Garantiperioder
Klarvinduer yder følgende garantiperioder mod fabriksfejl og defekter:
Træ/alu-produkter: 12 års garanti
Træprodukter: 7 års garanti
Garantien gælder udelukkende for fabriksmalede elementer og forudsætter løbende vedligeholdelse af overfladebehandlingen. Se vores detaljerede garantibetingelser og vedligeholdelsesguide på hjemmesiden - her.
Vigtigt: Forbrugerens rettigheder efter købeloven berøres ikke af disse garantibestemmelser.
Geografiske begrænsninger
Vi sælger og leverer kun produkter til Danmark. Produkter monteret i udlandet, herunder Grønland og Færøerne, er ikke omfattet af garantien. Al reklamationsbehandling og eftersendelse af materialer sker kun til destinationer i Danmark.
Reklamationsprocedure
Alle reklamationer skal:
Foretages via vores standard reklamationsformular
Vedlægges billeddokumentation
Inkludere relevante mål
Kritisk vigtigt: Synlige mangler og skader SKAL meddeles inden montering. Installation af produkter med synlige eller formodede fejl vil medføre afslag på reklamationen. Det er køberens ansvar at kontrollere produkterne ved modtagelse og melde eventuelle fejl straks.
Garantiens begrænsninger
Garantien omfatter IKKE:
Almindelig efterhjælp som smøring og justering af hængsler eller rammer
Tæthedsproblemer på indadgående dobbeltdøre, indadgående døre samt døre med 1-punkts-lukke (normalt for denne dørtype)
Efterfølgende finpudsning og smårifter i træet
Udtræk fra knaster eller bobler i malingen
Visuelle fejl ikke synlige i diffust dagslys på 2 meters afstand
Reflektioner i glas ikke synlige på 5 meters afstand (jf. Glasindustriens standarder for 'TERMORUDERS VISUELLE KVALITET', juli 2009)
Fuldstændigt bortfald af garanti og reklamationsret
Garantien og reklamationsretten bortfalder helt ved:
Ukorrekt montering (se punkt 5: Målangivelse, montering m.v.)
Mangelfuld opbevaring af umonterede varer - skal være tørt, tildækket og sikkert opbevaret
Installation trods kendte fejl - produkter med synlige skader må ikke installeres
Uautoriserede reparationsforsøg - boring, bankning, slibning eller andre ændringer af elementer
Overskredet installationsfrist - alle elementer skal installeres senest 2 måneder efter leveringsdatoen
Klarvinduers rettigheder ved gyldig reklamation
Ved godkendt reklamation kan Klarvinduer vælge at:
Afhjælpe fejlen inden for rimelig tid
Foretage ombytning
Tage produkterne retur
Udgåede produkter erstattes med tilsvarende. Garantien dækker ikke følgeskader, monteringsarbejde eller relaterede omkostninger til tredjemand.
Klarvinduer forbeholder sig ret til løbende at ændre design og materialer. Tidligere og nuværende ordrer kan derfor variere. Klarvinduer forbeholder sig ret til at foretage design- og materialetilpasninger uden forudgående varsel som led i løbende produktudvikling. Bestilte varer vil altid blive produceret i henhold til de til enhver tid gældende standarder for Klarvinduers produktion på det pågældende bestillingstidspunkt. Varer, der eventuelt genbestilles på et senere tidspunkt, er derfor ikke nødvendigvis udført efter helt de samme retningslinjer og er dermed ikke nødvendigvis fuldstændig ens.
På klarvinduer.dk anvendes cookies og logstatistik alene med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet og dermed gøre besøget til så god en oplevelse som muligt for dig. Cookies kan til enhver tid slettes af brugeren.
Klager rettes til hej@klarvinduer.dk eller +45 78 76 88 83. Hvis sagen mod forventning ikke kan løses mellem køber og Klarvinduer, kan klage indgives til:
Forbrugerklagenævnet via www.kfst.dk.
Klarvinduer (Dansk filial af Klarvinduer OÜ, Estland)
CVR-nr. 36949139
Nannasgade 28
2200 København N
hej@klarvinduer.dk
Tlf.: +45 78 76 88 83
Opgrader dit hjem med energivenlige døre og vinduer. Du kan selv designe din nye dør og vindue til at passe lige præcis det, du har brug for.