PÅSKEUDSALG FORTSÆTTER: 60%
Søg energitilskud til nye energi A vinduer image

Søg energitilskud til nye energi A vinduer

Indholdsfortegnelse

Arrow icon related to the table of content

Du kan søge om tilskud til dit renoveringsprojekt med energimærke A vinduer fra Klar.

Puljen for energitilskud fra staten åbner et par gange om året, hvor du kan søge om tilskud på sparenergi.dk til et renoveringsprojekt, der energioptimerer din bolig. Det kunne eksempelvis være med nye energieffektive 3-lags vinduer. 

Du kan derfor søge om tilskud til energimærke A vinduer fra Klar. Vores 3-lags glas produkter opfylder de nye BR20 energikrav og har energimærke A. 

Klar er som producent registreret på positivlisten hos Energistyrelsen, som er en liste over producenter du kan bruge din støtte hos. Det betyder, at du officielt kan sende din ansøgning ind og bruge støtten hos os.

  • Ansøgningen åbner d. 14 september 2022!  

Morten, som er Head of Customer Satisfaction hos Klar, fortæller i videoen nedenfor mere om energitilskuddet.

Hvad er energitilskud

Energitilskuddet er et initiativ af Klima-, Energi- og Forsyningsminisiteriet for at få flere klimaoptimerede boliger i Danmark.

Regeringen har nemlig et klimamål om at reducere vores CO2-udledning med 70% inden 2030, som vi sammen skal opnå.

Derfor har de besluttet at give tilskud til klima-renoveringer i danskernes boliger, der er med til at give dig en klimavenlig bolig og sænke dine energiomkostninger.  

En optimal klima-renovering er for eksempel udskiftningen af vinduer. 

Når du udskifter dine vinduer med nye energivenlige alternativer, så opnår du en masse fordele. Du undgår, at kulden trækker ind og du får et hjem med jævn fordelt varme, der forbliver i boligen. Økonomisk set sparer du derfor penge på din varmeregning.

De vinduer du bruger til energioptimeringen af din bolig, skal selvfølgelig være klimavenlige. Det er vores 3-lags glas, som har energimærke A og er den type vinduer du kan få støtte til. 

4 fags bondehusvinduer åbne mod naturen

Hvad du skal være opmærksom på med energitilskud

Du kan ikke få tilskud for projekter, du allerede har begyndt. Du skal først søge om energitilskud når puljen åbner, derefter kan du købe vinduer og bestille håndværker.

Du kan begynde dit projekt stille og roligt ved at indhente tilbud fra håndværker og udforske vinduer fra Klar. Så tag et kig på hjemmesiden og lav et budget, men vent med at trykke køb.

Tilskuddet er skattefrit

Du skal derfor ikke betale skat af tilskuddet, som bliver udbetalt af Bygningspuljen.

Du skal have energimærket dit hjem

Dit hjem skal have en energimærkning, som tidligst er gyldigt fra d. 1. oktober 2012.

Har din bolig ikke allerede en energimærkning, skal du få lavet en inden du kan søge.

Du skal søge tilskuddet og få tilsagn, før du begynder arbejdet

Du kan først begynde arbejdet på din bolig når du har søgt og fået tilsagn om tilskuddet.

Det skal være en helårsbolig

Du kan få tilskud til forbedringer af enfamilieshuse og etageboliger, men du kan ikke få tilskud til klima renovering af dit sommerhus eller skur.

Du må ikke få anden offentlig, økonomisk støtte til projektet

Har du allerede modtaget støtte til dit projekt fra f.eks landsbyggefonden eller noget andet, kan du ikke også få energitilskud.

Arbejdet skal udføres af en virksomhed

Du skal kunne fremvise en faktura og dokumentere at du har betalt for arbejdet hos en virksomhed, for at få tilskuddet udbetalt. Energitilskuddet er altså ikke til gør-det-selv projekter.

Hvor og hvornår kan jeg søge

Staten åbner op for ansøgningerne til energitilskud d. 14 september 2022 hvor du kan sende din ansøgning ind på www.sparenergi.dk og håbe på tilsagn. Får du det, så kan du påbegynde dit projekt og være et skridt tættere på en energivenlig bolig.