11 gode råd til et bedre og sundt indeklima
Indholdsfortegnelse
Indeklimaet dækker ifølge Sundhedsstyrelsen over temperatur, lys, støj, fugt såvel som mere kemiske faktorer som luftpartikler, f.eks. radon eller fra stearinlys.
Hvorfor er indeklimaet vigtigt?
Indeklimaet er det allervigtigste for at have et sundt hjem, hvor der ikke opstår gener eller sygdom. Ifølge en arbejdsgruppe fra EU kan dårligt indeklima og luftforurening være skyld i en lang række sygdomme og tab af livskvalitet. Arbejdsgruppen fra EU estimerer, at dårligt indeklima kan være skyld i et tab på op til to millioner sunde leveår hvert år i hele EU.
Her skal vi sikre, at det er ren luft vi indånder, som ikke fylder os med skadelige partikler. Samtidig er det vigtigt med en høj tæthed i dine vinduer, så der ikke opstår utætheder i form af dug og kondens.
Vinduer spiller en stor rolle for det sunde indeklima. Er de ikke isoleret ordentligt eller utætte, vil du både kunne mærke det på varmeregningen og på at det trækker. Det er skadeligt for både dig og miljøet.
Hvad er et dårligt indeklima?
Dårligt indeklima kan beskrives på mange måder. Det dækker både over faktorer, som vi kan se og mærke, men kan også være mere usynlige.
Skimmelsvamp
En af de store syndere er skimmelsvamp i boligen. Skimmelsvamp kommer fra sporer der altid er i luften. Sporerne vokser og sætter sig i boliger med en høj grad af luftfugtighed. Skimmelsvampen bør ikke have en effekt på din bolig, men har en effekt på dit helbred.
Det kan typisk ses ved store, farvede skjolder indvendigt. Skimmelsvamp medfører også ofte en jordslået eller ligefrem muggen lugt.
Fugt
Fugt skaber som nævnt ovenfor skimmelsvamp. Men både en alt for høj og en alt for lav luftfugtighed kan have sine konsekvenser. Tør luft kan lede til øget sygdom og forekomst af andre partikler, mens høj luftfugtighed kan være ubehageligt og lede til skimmelsvamp. Den relative luftfugtighed bør være mellem 35-60% ifølge den danske organisation Astma-Allergi.
Fugt i luften reduceres gennem en god ventilation af boligen. Dette kan ske ved brug af luftventiler i dine vinduer. Derudover er det en god ide at lufte meget og jævnligt ud.
Fugt sætter sig som kondens og dug på vinduerne. Læs vores guide her for at undgå dug indvendigt.
Støv og allergi
Støv og allergener i luften er også en del af et dårligt indeklima. Hvis du har allergi for hundehår, så vil en høj mængde af hundehår indenfor være et dårligt indeklima for dig. På samme måde er støv dårligt for indeklimaet, da det kan irritere dine luftveje. Støv kan også være fyldt med bakterier.
Stearinlys
Stearinlys forbindes af mange med hygge. Men de udgør også en kilde til luftforurening. I hjemmet udskiller vi mange ultrafine partikler, som kan være forstyrrende for luftvejene. Det kan for eksempel være ved madlavning eller når der tændes op i brændeovnen. Men det har vist sig at hele 60% af disse partikler stammer fra stearinlys. Faktisk udskilles der hele 1000 gange flere partikler og røggasser i hjemmet når et levende lys er tændt, end når det ikke er.
Dog er der forskel på, hvornår stearinlysene er mest skadelige, og udskiller flest partikler. Det er når:
Lysene blafrer på grund af træk
Lysene soder eller brænder urent/skævt
Lysene er med duft eller applikation
Når lysene bliver pustet ud
Hvordan får du et bedre og sundt indeklima?
Du får her 11 tips:
Luft ud tre gange dagligt. Dette bør gøres 5-10 minutter ad gangen.
Du bør holde den indendørs temperatur på 20-23 grader i alle husets rum
Lad være med at tørre tøj indenfor. Det er en stor kilde til luftfugt.
Brug emhætten før, under og efter du laver mad.
Lad være med at stille store møbler op ad væggen, da det kan skabe kondens.
Undgå fugt fra badeværelset. Det gør du ved at holde døren lukket mens du er i bad og at lade ventilationen køre.
Gør ordentligt rent i dit hjem mindst en gang om ugen
Sørg for en god luftcirkulation
Lad være med at ryge indendørs. Udover at det bevarer din bolig, så skaber det et sundere indeklima uden lugt af røg og farlige partikler.
Lad være med at brug stearinlys indenfor. Kan du ikke dy dig, bør du minimere det til højtider.
Få energisikre vinduer, der hjælper med temperaturen
Hvordan laver du en grundig udluftning?
Der er flere vigtige faktorer ved en god udluftning. En god udluftning kan opsummeres meget let: du skal lufte ud 5-10 minutter ad gangen og sørge for at du skaber gennemtræk. Gennemtræk skabes ved at åbne flere vinduer i forskellige rum og have fri passage imellem rummene.
Her er et par andre tips:
Det er bedre med flere korte udluftninger end en lang. Lange udluftninger skaber kulde, der kan øge den relative luftfugtighed.
I nyere huse er det endnu vigtigere at lufte ud, da de ofte er langt mere tætte end ældre huse.
Du behøver ikke slukke radiatoren når du lufter ud, så længe du gør det kortvarigt. Det afhænger dog af typen af radiator, termostat og hvor tæt den står på vinduet. Det vil dog sjældent kunne mærkes på varmeregningen.
FAQ
Et sundt indeklima handler om fravær af farlige luftpartikler, en luftfugtighed der hverken er for høj eller lav samt fravær af skimmelsvampe eller allergener.
Der er nok ikke entydige svar, men ofte er fugt og dermed skimmelsvamp en stor synder.