Dug på vinduer - årsag, løsninger og 14 tips mod kondens
Indholdsfortegnelse
Dug på vinduer er en almindelig udfordring i danske hjem. Det gælder især i vintermånederne.
Det ødelægger ikke kun udsigten, men kan også forværre dit indeklima, hvis fugten får lov at blive. Især gamle vinduer er i fare for, at der opstår dug og kondens, som på sigt kan give råd i træværket, skimmelsvamp og et dårligt indeklima.
Her får du en komplet guide til, hvorfor der opstår dug og kondens på ruder samt 14 effektive tips til, hvordan du undgår det.
Hvorfor får man dug på vinduer?
Dug opstår varm, fugtig luft møder en kold overflade. Den kolde luft kan nemlig ikke indeholde lige så meget fugt som varm luft. Da den fugtige luft så tvinges til at afgive vand, vil der opstå dug på vinduerne. Temperaturskiftet tømmer luften for vand, som så driver ned af vinduet.
Om sommeren er temperaturforskellen mellem inde og ude mindre, så dug sjældent dannes. Om vinteren, hvor det er varmt indenfor og koldt udenfor, bliver forskellen større og duggen mere tydelig.
Udvendigt dug = god isolering
Når der opstår dug på ydersiden af vinduerne, skyldes det, at vinduerne isolerer rigtig godt. Ruden er så effektiv, at varmen ikke slipper ud og kan opvarme den udvendige glasflade. Derfor bliver ydersiden kold, og luftfugtigheden udenfor kondenserer.
Kort sagt: Udvendig dug er ikke et problem, det er et tegn på, at dine vinduer fungerer optimalt.
Indvendig dug = tegn på for høj luftfugtighed
Indvendig dug opstår, når den varme og fugtige luft indenfor rammer en kold rude. Det er et tegn på, at der er for høj luftfugtighed i boligen.
Årsager kan være:
Madlavning uden emhætte
Badning
Tøj til tørre indendørs
For lidt udluftning
Et fugtigt indeklima kan føre til skimmelsvamp, råd og husstøvmider og kan påvirke både dit hjem og dit helbred.
Den optimale luftfugtighed i boligen er mellem 30 % og 60 %. Kommer den over 60 %, bør du handle.
Dug mellem ruderne = tegn på punkteret termorude
Hvis du ser dug mellem glassene i en termorude, er det et tegn på, at ruden er punkteret. Fugten trænger ind gennem utætte tætningslister, og ruden mister sin isoleringsevne.
Desværre kan det ikke repareres. Ruden skal i stedet udskiftes. Hos Klar anbefaler vi at vælge moderne 2- eller 3-lags termoruder med varmelister for at undgå problemet fremover.
14 gode råd mod meget dug og kondens på vinduer
Sådan påvirker fugt dit hjem og helbred
Et fugtigt indeklima skaber grobund for skimmelsvamp og husstøvmider, som kan føre til allergi og luftvejssygdomme.Det er derfor vigtigt med et godt indeklima i dit hjem.
Faktisk afgiver hver person omkring 1 liter vand i døgnet gennem vejrtrækning og sved, hvilket hæver den relative luftfugtighed i rummet. Det gælder især i soveværelset, hvor vi tilbringer mellem 7-8 timer hver dag.
Hvis fugten ikke kan slippe ud, sætter den sig som dug på ruderne, hvilket kan føre til:
Råd i træværket
Mug og misfarvning
Højere risiko for sygdom og dårlig nattesøvn
Er luftfugtigheden over 60%, kan bakterier og virus tilmed forblive luftbårne i længere tid end ved lav luftfugtighed. De fleste tror fejlagtigt, at grunden til, at folk er mere syge om vinteren er pga. den lavere temperatur. I virkeligheden er det fordi, vi tilbringer mere tid indendørs, hvor sygdom har lettere ved at sprede sig via luften.
Husk: En smule dug er ikke farlig, men gentagen fugt bør tages alvorligt.
Vinduestype og risiko for kondens
1-lags vinduer
Et vindue med kun ét lag glas giver ofte anledning til kondens, da det isolerer dårligt, og derfor opstår der hurtigt dug, når den varme luft indefra møder den kolde rude udefra. Det giver både varmetab og højere varmeregning. Samtidig kan fugten over tid give råd og skimmelsvamp i træværket. Det anbefales at skifte til energivinduer.
Koblet vindue eller forsatsvindue
Koblede og forsatsvinduer har to lag glas med luft imellem. Disse vinduer er dog afhængig af tætte lister for at kunne fungere optimalt. Hvis der samler sig dug mellem ruderne, skyldes det som regel utætte tætningslister. Duggen kan ikke tørres væk og kan skade træværket, hvis det sker ofte. Udskiftning af tætningslisterne er typisk den bedste løsning.
Termoruder (2- eller 3-lags)
En termorude er den mest energieffektive løsning i dag. Hos Klar anvender vi kun ”varme” plastlister, der mindsker kondensrisikoen. Dug på kanterne er normalt ved kulde, men dug mellem ruderne kræver udskiftning.
Kondens på vinduer om vinteren
Mange oplever kun problemet med kondens på vinduer om vinteren, hvor forskellen mellem temperaturen indenfor og udenfor er større. Udvendig dug er normalt og ufarligt, men indvendig dug om vinteren viser, at luftfugtigheden i boligen er for høj.
Tjek dine rutiner:
Luft ud morgen og aften
Brug friskluftventiler
Overvej nye energivinduer med 3-lags glas for bedre isolering og mindre kondens
Sådan kan vi hjælpe dig
Hos Klar tilbyder vi:
Vinduer med "varme" lister, der minimerer chancen for kondens
Vinduer med fristluftventiler, du kan lukke og åbne efter behov så duggen forsvinder
2- og 3-lags termoruder med god isolering (2-lags til fritidsboliger og 3-lags til helårsboliger)
Kvalitets træværk med op til 12 års garanti på træ/alu
Læs også vores 10-punkts tjekliste til brug ved køb af nye vinduer.
Du er også altid velkommen til at ringe til vores kundeservice, hvis du har spørgsmål.





