Friskluftventil til vindue - Sådan sikrer du et godt indeklima
Indholdsfortegnelse
Et godt indeklima starter med korrekt udluftning. Desværre har mange danske boligejere problemer med fugt i hjemmet og dårligt indeklima, og det skyldes især, at vi ikke er gode nok til at lufte ud i løbet af dagen. Det kan på sigt føre til skimmelsvamp og dårlig komfort i boligen.
En effektiv løsning er vinduer med friskluftventiler, som automatisk sørger for, at der kommer frisk luft ind, uden at du skal åbne vinduerne manuelt flere gange dagligt.
Hvad er god udluftning?
For at få et godt indeklima er det meget vigtigt, at du husker at lufte ud i løbet af dagen, så du får god luftcirkulation i rummet. Det kræver mere end blot at åbne ét vindue på klem. For at sikre en korrekt udluftning, hvor luften i hjemmet bliver skiftet ud med frisk luft udefra, bør du åbne flere vinduer i boligen, så du skaber gennemtræk.
Sørg for at lufte ud og skabe gennemtræk i cirka. 10 minutter både morgen og eftermiddag/aften. På den måde bliver luften i hjemmet udskiftet, uden at møbler, vægge og gulv bliver nedkølet.
Udluftning er især vigtigt i rum som ofte har høj fugtighed som:
Badeværelser
Bryggers
Køkken
Det kan være en god idé at lave faste rutiner i forhold til udluftning i dit hjem. Du kan for eksempel gøre det hver morgen inden du børster tænder og hver eftermiddag lige når du kommer hjem eller om aftenen, mens du ordner opvasken i køkkenet. Find nogle tidspunkter på dagen, hvor du er sikker på, at du kan huske det.
Krav til udluftning ifølge Bygningsreglementet
Siden 1961 har Bygningsreglementet krævet, at alle vinduer enten skal kunne åbnes eller have en ventil, så der kan komme frisk luft ind. I dag stilles der også krav om, at der skal tilføres mindst 0,3 liter frisk luft i sekundet pr. kvadratmeter opvarmet boligareal. Det er nok til, at luften i hjemmet bliver udskiftet cirka hver anden time.
Er du ikke hjemme i løbet af dagen eller har du svært ved at huske at lufte ud, kan en friskluftventil være en nem og energieffektiv løsning, så du undgår fugtproblemer i hjemmet.
Hvad er en udluftningsventil til vinduer?
En friskluftsventil er et lille ventilationssystem, der sidder i vinduets karm og lukker kontrolleret frisk luft en i boligen. Du behøver derfor ikke åbne vinduet for at ventilere. I dag sidder de fleste udluftningsventiler på indersiden af vinduets karm, så den ikke ses udefra, men de kan også sidde på overkarmen. Du aktiverer dem ved at trykke på enten en lille knap eller på selve ventilen.
Det nytter dog ikke, at du kun har ét vindue med udluftningsventil, hvis du ønsker en effektiv udluftning. Jo flere vinduer med friskluftningsventiler du har rundt omkring i hjemmet, jo mere optimal bliver luftcirkulationen. Det bidrager til et mere stabilt og behageligt indeklima.
Hos Klar kan du få alle vores vinduestyper med indbyggede friskluftventiler. De er designet til at være næsten usynlige og integreret i vinduets udtryk, så funktionaliteten ikke går ud over æstetikken.
Mister jeg varme ved at installere vindue med ventilation?
Ja, du vil miste en smule varme, når udluftningsventilerne er åbne. Ved åbning af ventilen lader du nemlig frisk luft strømme ind, hvilket kan medføre kulde i nærheden af vinduet om vinteren, eller når det blæser meget. Dog er varmetabet så lille, at det ikke har nogen mærkbar betydning for energiforbruget.
Hvis vinden blæser, bliver der skabt et overtryk på den ene side af din bolig og et undertryk på den anden. Dette medfører, at den friske luft bliver blæst ind i boligen og hurtigt suget ud, hvorfor det kan trække. Vi anbefaler at lukke ventilerne fra tid til anden, især hvis temperaturen er meget lav, eller hvis vinden blæser kraftigt.
Hos Klar er alle ventiler udviklet med fokus på minimalt varmetab og maksimal komfort. Selv om du mister en smule varme, får du et markant sundere indeklima, hvor fugt, partikler og dårlig lugt effektivt bliver ledt ud af boligen.
Fordele ved friskluftventiler
Reducerer risikoen for skimmelsvamp og fugt
Forbedrer indeklima og luftkvalitet
Kræver ingen manuel udluftning
Bevarer et behageligt inde-temperaturniveau
Integreret og diskret design
Forbedr dit indeklima med ventilation i vinduerne
Der er næsten ikke nogen nemmere måde at undgå skimmelsvamp, fugt og støv end ved at vælge vinduer med ventiler. Hvis du samtidig vil spare på varmeregningen, anbefaler vi at kombinere ventilationsløsningen med 3-lags energivinduer.
Læs også:
Sådan undgår du dug på vinduer





