Sikre dine vinduer mod indbrud: 6 tips
Indholdsfortegnelse
Risikoen for at få ubudne gæster i hjemmet stiger ofte i de mørke måneder, hvor tyve nemmere kan operere uset. Effektiv indbrudssikring af vinduer er derfor ikke blot en praktisk foranstaltning, men en afgørende investering i din og din families tryghed og ro i sindet. At tage proaktive skridt til at sikre sit hjem kan spare en for de store følelsesmæssige og økonomiske omkostninger, der følger med et indbrud.
Ifølge Danmarks Statistik skete der 7.180 indbrud i private hjem i første halvår af 2024. Dette tal, selvom det repræsenterer et specifikt halvår, understreger den vedvarende vigtighed af at sikre sin bolig mod indtrængen.
Vinduerne, især ældre modeller eller dem placeret i stue- og kælderplan, udgør en oplagt adgangsvej for tyve – ofte en nemmere rute end via yderdøren. Derfor er grundig tyverisikring af vinduer essentiel for din families sikkerhed, så I kan føle jer trygge og ikke uforvarende inviterer ubudne gæster indenfor. En god sikring af vinduer kan gøre en markant forskel på, om en tyv vælger netop dit hus eller opgiver sit forehavende.
Men hvordan opnår du bedst sikring af vinduer mod indbrud? Her får du et overblik over centrale overvejelser og effektive løsninger, der kan hjælpe dig med at forbedre sikkerheden i dit hjem.
Hvordan sikrer man bedst vinduer mod indbrud?
En stærk anbefaling er at beslag eller vinduer med hærdet glas der gør, at vinduerne i højere grad kan modstå indbrudsforsøg fra en typisk lejlighedstyv, der anvender simple værktøjer som skruetrækkere, tænger og kiler.
Effektiv sikring af vinduer handler i bund og grund om at forsinke tyven markant. Målet er at gøre indtrængningsforsøget så tidskrævende, støjende og besværligt, at tyven opgiver eller bliver opdaget.
6 løsninger, der giver dig den bedste indbrudssikring:
Ekstra silikonelim
Du kan lime ruden fast med silikone langs de lodrette sider og det vandrette overstykke på vinduet. Undlad at lime i bunden, fordi det kan forhindre elementet at dræne for vand og fugt.
Envejsskruer
Du kan vælge at skrue den udvendige glasliste fast med envejsskruer, som ikke kan skrues ud. Det er en effektiv løsning, men ulempen er at det kan give dig problemer med at afmontere ruden, hvis du senere hen skal have skiftet den. Derfor bruger vi ikke envejsskruer i produktionen, men det er en mulighed du selv kan benytte.
Indvendige glaslister
Glaslister, der holder ruden på plads i rammen, bør altid være monteret indefra. Hvis de er monteret udefra, skal de være solidt limet og/eller skruet fast med envejsskruer, der ikke kan skrues ud igen. Hos Klar får du gratis aluminiumsglaslister på ydersiden af vores træ/alu og trævinduer, hvilket bidrager til en bedre sikring af vinduer, da de er sværere at fjerne end traditionelle trælister.
Jernplader, dækskinner og nokker
Forstærk svage karme med en stålplade der er bukket i karmens profil. Du kan forstærke vinduesrammerne med jernplader eller dækskinner, som lægges over rammernes trædele, så vinduerne bliver sværere at bryde op. Der findes også beslag med jernstænger, der går gennem vinduets ramme.
Du kan også vælge at montere nokker ved hængslerne, som forhindrer at hele vinduet kan fjernes.
Tremmer ved kældervinduer
Det er udbredt at montere tremmer, barrer eller gitre foran kældervinduer. Gør tyvens arbejde ekstra svært ved at skrue dem fast med envejsskruer.
Vælg hærdet glas
Du kan vælge at udskifte dine vinduer eller udskifte glasset på dine nuværende vinduer. Et godt valg for ruder hvis du vil indbrudssikre dit hjem, er hærdet glas som er sværere at slå itu end almindeligt klart glas.
Hærdet glas er cirka fire til fem gange stærkere end almindeligt glas af samme tykkelse. Ved brud granulerer det i mange små, uskarpe stykker, hvilket mindsker risikoen for alvorlige skæreskader. Det yder en forbedret beskyttelse mod stød og slag.
Ruder med hærdet glas gør indbruddet sværere for tyven, men for at opnå den bedste sikring af vinduer, skal vinduets glaslister sidde indvendigt, fordi en hærdet rude er udsat i forhold til slag på kanten. Er der udvendige glaslister, skal de være limet fast, så ruden ikke kan pilles ud. Se de forskellige glastyper her.
Beslag og greb
Du kan også montere ekstra beslag, der gør vinduet sværere at bryde ind gennem. Her kan du vælge et sikringsbeslag med spærre i.
Find ud af, hvor tyven nemmest vil kunne bryde ind
Tag en kritisk tur rundt om dit hus, og forsøg at se det med en indbrudstyvs øjne. Hvor ville en tyv lettest og mest uset kunne bryde ind?
Kældervinduerne er et oplagt valg for indbrudstyven, fordi kældervinduer tit er placeret et uforstyrret sted i huset og fordi det ofte er ældre vinduer, der er sat i.
Havedøre og store vinduer er også et oplagt mål for tyven. Derfor gør sikringen af vinduer mod indbrud en væsentlig forskel, når du vil holde tyvene på afstand. Når det er sagt, kan sikring af døre også være med til at optimere sikkerheden i dit hjem.
Sørg for, at alle dine vinduer er i god stand og er solide, da de er sværere at bryde op.
Derudover er det en fordel, hvis de har gedigne hasper og også gerne låseanordninger. Låse er ikke tilladt på vinduer, der skal fungere som en redningsåbning i tilfælde af brand. På disse redningsvinduer er det vigtigt, at du efter en indbrudssikring stadig kan åbne dem indefra uden brug af en nøgle.
Derfor er det vigtigt at du får skiftet dine gamle vinduer
Når dine vinduesrammer først er godt slidte og møre, er det let for tyvene at få vinduerne op. Hvad værre er, at tyvene kan få øje på de slidte vinduer på afstand. De kan på den måde planlægge dit hjem som deres næste bytte.
For at opnå indbrudssikre vinduer bør du derfor have nyere vinduer, som bliver vedligeholdt og som kan holde til lidt af hvert.
Undersøg derfor også om hasper og beslagene er slidte – de skal nemlig kunne lukke forsvarligt til. Nogle gange er det nok at stramme skruerne.
Sørg også for, at listerne ikke er rådne og at de sidder ordentlig fast på vinduet. Når glaslisten er væk, er det nemlig nemt at tage ruden ud.
Ekstra sikkerhed på kældervinduer og døre
Kælderen er et rigtig godt sted at starte din indsats med indbrudssikring af vinduer, især hvis vinduerne er af ældre dato, let tilgængelige udefra, eller hvis kælderen sjældent benyttes og derfor er uovervåget. Her kan en solid vindueslås, ekstra sikringsbeslag til vinduer eller de førnævnte tremmer være afgørende for at forhindre indbrud.
For tyverisikring af døre er terrassedøren et særligt kritisk punkt, da den ofte er placeret på bagsiden af huset og kan være mindre synlig. Udstyr den med et solidt, aflåseligt greb, gerne et paskvilgreb med lås og en godkendt låsecylinder, for at opnå optimal beskyttelse. Overvej også bagkantsikringer og eventuelt en ekstra kasselås.
Når det gælder sikring af vinduer og døre, er det altid bedre at være på den sikre side og forebygge end at skulle håndtere konsekvenserne af et indbrud. En investering i indbrudssikre vinduer er en direkte investering i din og din families tryghed og velvære. En kombination af flere forskellige sikkerhedstiltag giver ofte den bedste beskyttelse. Når du bestiller nye vinduer online hos Klar, kan du ofte vælge ekstra sikkerhedspakker, der inkluderer elementer som lamineret glas og avancerede sikringsbeslag til vinduer. Spørg altid ind til certificeringer (f.eks. RC2-standarden) for at sikre, at du får den ønskede og dokumenterede beskyttelse.