-60% PÅ VINDUER/DØRE. SLUTTER

Fagudtryk til dør - få et overblik

Kadi Siilik
Skrevet af Kadi Siilik27.05.2022

Indholdsfortegnelse

Arrow icon related to the table of content

Er du på udkig efter en ny dør, men skal du lige have styr på alle de nye begreber?

Når du skal finde din nye dør, har du brug for at kende til de forskellige dele i deres opbygning.
Så kan du nemmere finde ud af om døren holder tæt, og at du monterer den korrekt. Samtidig bør du sikre dig, at døren lever op til den kvalitet, som du vil have. Hvordan døren er sat sammen er vigtig for at døren holder i mange år frem og ikke giver træk. Det er vigtigt du har en solid dør, som er robust til al slags vejr. Alle vores døre lever op til denne standard (og vi forkæler dig gerne med ekstra god kvalitet), men derfor er det godt at have styr på begreberne.

Lær om fagudtryk til døre

I denne artikel bliver du klogere på hvordan det hele spiller sammen for at give dig den bedste holdbarhed og funktionalitet. Nu får du styr på, hvad der er vigtigt at være opmærksom på, når du udvælger og monterer din dør.

Illustration viser de forskellige navne på en facadedør

Dørdele - hvad hedder delene på en dør?

Den traditionelle dør består af - ligesom vores døre gør:

  • Dørkarm - den faste del af vinduet, der slutter tæt med muren omkring

  • Dørramme - den del af døren, der kan åbnes.

  • Dørblad - er en dørramme uden vinduer

  • Paskvilgreb - et dørgreb der passer til en paskvil, der er en form for låsebeslag.

  • Dørgreb - det generelle udtryk for det du åbner en dør med

  • Glasliste - den smalle liste, der holder ruden fast

  • Bundglasliste - nedre glasliste

  • Tætningsliste - listen sidder mellem dørramme og dørkarm og tætner

  • Rude - et glasstykke

  • 3 punkts lås - ved en trepunktslås hæfter døren tre steder i karmen

  • Hængsel - den bevægelige del døren er monteret på.

  • Sprosser - små lodrette og vandrette lister, der inddeler vinduet i flere ruder.

  • Hængselsside - den side af døren, hængslerne sidder i.

  • Vandnæse - en skrå liste, der skal lede vandet væk fra døren når det regner.

  • Slutblik - et metalbeslag som udgør den del af lukningen, der sidder fast i karmen

Sådan er en dør opbygget

En dør er lavet af en dørramme eller et dørblad, som er forbundet til dørkarmen med hængsler. Et dørblad beskriver en dør uden vinduer. I kanten af døren finder du en tætningsliste som sørger for at døren lukkes tæt til, så du undgår træk og energitab. Har din facadedør et vindue, er der både glaslister og bundglaslister, opbygget på samme måde som på et traditionelt vindue. Vi bruger energiruder i alle vores produkter for at opnå optimal isolering og bedst mulig udnyttelse af dit varmeforbrug. Til dit dørgreb bruges et paskvilgreb eller en 3 punkts lås. Paskvilgrebet bruges på terrassedøre til let at lukke døren tæt til, mens en 3 punkts lås bruges på facadedøre, som er udstyret med en låsekasse.

Fagudtryk - dørkarm, tætningsliste og slutblik

Vi har både facadedøre og terrassedøre, og vi tager med vores illustrationer udgangspunkt i en facadedør med indbygget vindue og sprosser. Selve opbygningen mellem dørkarm, dørramme og lister vil dog være det samme på en terrassedør.

En vandnæse til dør bruges til at give døren en flot finish og udfylde mellemrummet nederst mellem beklædningen og døren. Vandnæsen bruges til at lede vand væk udefra.

Hvad er et håndtag lavet af?

Her får du de forskellige dele til et dørgreb med låsemekanisme. Det traditionelle dørgreb består af:

  • Låsekasse

  • Medbringer

  • Dørgreb

  • Vrider (til låsekasse, som vrides for at låse eller åbne indefra)

  • Langskilt

  • Cylinder

  • Cylinderskruer

  • Små dele til lås (hagekolve, falle og stolpe)

  • Slutblik

Illustration viser hvordan et håndtag er bygget op

Fagudtryk for låse

Et håndtag skal kunne låses til med en velfungerende låsemekanisme. Her er håndtaget nogenlunde simpelt bygget op. Håndtaget består primært af en låsekasse med rigel, falle og stolpe. Vores døre er dog udstyret med en tre-punkts-lås, hvor der bruges en hagekolve i stedet for den klassiske rigel. Låsekassen er forbundet til langskilt og cylinder samt et slutblik. Til at låse og åbne døren indefra, er håndtaget udstyret med et vridergreb, som er forbundet med en medbringer og holdt fast med cylinderskruer.

Monter selv din dør

Det er let at gøre det selv, når du skal montere din dør. Prøv vores monteringsguide  og se vores video til at installere en dør. Så får du et komplet overblik over dit projekt, før du smøger ærmerne op. Vi lover dig, at du ikke nødvendigvis behøver at være familiens handyman, for at få et flot resultat. Har du brug for hjælp, er du altid velkommen til at spørge os til råds og få gratis vejledning.

Relateret indhold