Udsalget fortsætter! Op til 60% rabat
Børnesikring af vinduer image

Børnesikring af vinduer

Henrik
Skrevet af Henrik Müller03.11.2023

Indholdsfortegnelse

Arrow icon related to the table of content

Som forælder er der få ting i verdenen, der kan skræmme en så meget som tanken om, at ens barn kommer til skade. Med det sagt kommer vi ikke udenom, at et vindue kan udgøre en alvorlig risiko for dit barns sikkerhed. Hvis du ikke har sikret dit vindue, kan det i værste tilfælde føre til et uheldigt fald, da børn er nysgerrige af natur og har ofte lyst til at læne sig, klatre og lege tæt på vinduer og åbne dem uden at vide, at de skal passe på.

For et roligt sind bør det derfor være en prioritet at skabe nogle trygge rammer i hjemmet, hvor der er plads til at barnet kan udforske uden at komme til skade. Hvis du har bygget et nyt hus med Klars udvalg af vinduer, eller har du blot erstattet de gamle, har vi samlet en liste over tiltag, du kan gøre for børnesikring af dine vinduer.

Udskift dine gamle vinduer

En af de nemmeste måder at børnesikre dit hjem på er ved at udskifte dine gamle vinduer, da deres design, tilstand og sikkerhedsfunktioner kan være uddaterede. Du kan for eksempel risikere, at et ældre vindue vil gå i stykker, hvis barnet kravler tæt ved vinduet, da vægten kan risikere at få ruden til at give efter. Derudover bliver vinduesrammer svagere over tid, og har du et trævindue, kan træet rådne, hvis det ikke er blevet vedligeholdt.

Skal du have skiftet dine vinduer, kan du med stor fordel udforske vores priseksempler her. Hvis du er usikker på, om det er på tide at udskifte vinduerne, kan du altid læse vores hjemmetest.

Møbelplacering

Er dit barn blevet stort og modigt nok til at klatre på samtlige overflader i boligen, er det en god idé at placere dine møbler strategisk. Har du et spisebord eller en sofa tæt ved et  vindue, vil det være nemmere for dem at nå det. Derfor anbefaler vi at fjerne større møbler fra vinduerne, indtil dit barn er stort nok til at forstå, hvorfor de ikke må lege tæt ved et (åbent) vindue.

Sikringsbeslag

Du kan altid købe ekstra låsebeslag og -haspe, som kan bruges til dit Klar-vindue, og dermed begrænser du, hvor meget vinduet kan åbnes. Hvis du vil forhindre dine børn i overhovedet at kunne åbne vinduerne, kan du også finde et sikringsbeslag med nøgle eller en trykknap-mekanisme, som kræver en vis koordinationsevne. Husk også at børnesikre vinduer med indvendige eller udvendige hængsler samt vertikale skydevinduer. Har du et vindue, der åbnes opad, kan du bruge et kædestop eller vindueslås til at begrænse åbningsgraden.

Hvad kan jeg ellers gøre for at børnesikre vinduer?

Ud over de to ovennævnte sikkerhedsforanstaltninger er det også meget vigtigt, at du holder øje med dine børn, når du har vinduerne åbne for at lufte ud. Sørg også altid for at lukke og låse dine vinduer, når de ikke er i brug. Det er også en god idé, når børnene bliver ældre, at du sætter dig ned og forklarer dem, hvorfor de skal passe på, når de leger og klatrer.

Hvis du er meget bekymret, kan du altid installere et sikkerhedsnet eller gitter foran vinduet, som du fastgør på ydersiden.