5 tips til opmåling af dine nye vinduer og døre

5-tips-til-opmaling.png

Inden du bestiller nye vinduer og døre, skal du naturligvis have målt op, så elementerne kommer til at passe. I vores ’Infocenter’ kan du først og fremmest finde en letlæst vejledning til formålet.

Nedenfor har vi desuden samlet tips og tricks, der er gode at være opmærksomme på, og som vil lette opmålingen yderligere.

1. Hulmål – vær på den sikre side

Ud over den måltagning som vejledningen i vores ’Infocenter’ gennemgår, kan du supplere med at tage diagonale mål, for at sikre at vindueshullet er i vinkel. Diagonale mål tages udvendigt fra nederste højre hjørne af vindueshullet til øverste venstre hjørne, samt fra nederste venstre hjørne til øverste højre hjørne.

2. Mål det gamle vindue

Mål det gamle vindue

Det kan forekomme, at vindueshullet ikke er helt lige fordi muren er skæv. I sådanne tilfælde kan du med fordel måle det gamle vindue, så du er sikker på, at dit nye Klarvindue kommer til at passe.

3. Vær opmærksom på karmdybden

Karmdybden ved nye vinduer er ofte større end ved ældre vinduer, hvilket kan give justeringer i forhold til indvendigt tapet, klinker, vindueslysninger mv.

I gamle dage havde døre som regel en kraftig karm, hvorved selve døren var mindre end det er tilfældet i dag. I disse dage er døren ofte lige så stor som karmen, og man skal derfor være opmærksom på, om den kan komme til at støde imod eventuelle udhæng eller spærender.

4. Er der niveauforskel?

Mål efter om der er niveauforskel mellem det indvendige gulv og den udvendige overflade. Hvis det er tilfældet, måler du fra mursten i toppen af hullet til den indvendige gulvhøjde. Med andre ord skal du bruge de mindste mål. Dette er særligt relevant ved indadgående døre.

5. Åbningsretning – hængslerne er afgørende

Åbningsretning

I forhold til dørens åbningsretning, skal du starte med at overveje om den nye dør skal åbne ind i- eller ud af dit hjem. Dvs. om den skal være indadgående eller udadgående:

  • En dør som åbner ”venstre ind” har hængslerne i venstre side, set indefra – og hængslerne i højre side ved ”højre ind”.
  • En dør som åbner ”venstre ud” har hængslerne i venstre side, set udefra – og hængslerne i højre side ved ”højre ud”.
      

Mulighed for ekstra hjælp

Omfanget af opmålingen til vinduer og døre varierer meget fra bolig til bolig, ligesom der kan være forskellige forhold – så som lysninger, vinduesplader og tagudhæng – der er værd at have med i overvejelserne.  

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os. Hos Klarvinduer har vi mere end 50 års brancheerfaring, som vi trækker på, når vi skal vejlede dig i forbindelse med måltagningen til netop din bolig.

Hvis du ikke selv har mulighed for at måle op, eller fortsat føler dig lidt usikker på opgaven, kan vi desuden tilbyde at få en af vores erfarne partnere ud til dig. Således kan du lade en fagmand tage sig af opmålingen og monteringen, mens du tager dig af at nyde udsigten.

 

Hvis du synes godt om denne artikel, så kan du dele den:

Penge at spare!

Max. 40% rabat

Lynhurtig levering

Nemt og effektivt

Brug for hjælp. Ring til os!

Brug for hjælp. Ring til os!

78 768 883