small guy.JPG

 

Er du uddannet TØMRER eller har du konkret erfaring med at arbejde med VINDUER & DØRE? Er du samtidig klar på en udfordring, og klar på at udfordre din kommende arbejdsgiver?

 

Hvis du kan sige ja til ovenstående, og samtidig er motiveret til at prøve noget nyt og til tage imod et tilbud som vi garanterer, er bedre end det du har på nuværende tidspunkt – så bør du læse videre, og tilslutte dig os i Klarvinduer!

 

Hvem er Klarvinduer?

Klarvinduer er en hurtigt voksende virksomhed, som forsøger at ruske op i den traditionelle vindues- og døre industri ved at tænke fremadrettet, nyskabende, 360 graders serviceminded, smartere og ved at have de bedste mennesker bag hele vores forretning. Vi producerer vinduer og døre i den bedste kvalitet på vores egen fabrik, og sælger disse elementer via vores super intuitive hjemmeside. Vores Trustpilot viser tydeligt at vores kunder er tilfredse med både vores service og vores produkter. I Klarvinduer har vi fundet den magiske genvej til den hurtigste levering på markedet, hvilket kunderne elsker!

 

Hvad kan du forvente af os?

  • Muligheden for at blive en del af teamet som står for at udvikle en af de strategiske dele af vores forretningsmodel for 2020 – ”full service” for vores kunder.
  • Fleksibilitet – kun resultaterne er vigtige.
  • Værktøj og firmabil
  • Intet lønloft -> du skal vise din evne at konvertere ”leads” som opmåling og rådgivning til installationservice (samt med produkterne)
  • Grundig oplæring i alle vores produkter og ubegrænsede besøg på vores fabrik, indtil du føler at du har alle værktøjerne til at være den bedste ambassadør for Klarvinduer.

 

Hvad går jobbet ud på?

Som intern servicepartner i Klarvinduer vil du have en fleksibel hverdag, med kun få dage stationært på kontoret. Din arbejdsdag vil primært bestå i at varetage opgaver relateret til reklamationer, generel service, opmålinger og montage af vores produkter hos kunderne. Du vil således fungere som vores ansigt ud ad til, og ud over den tekniske support til kunderne, vil du også fungere som fagkonsulent/ekspert samt yde professionel hjælp til vores kunder og derved bidrage til mersalg.

Din dagligdag vil i høj grad være et samarbejde med vores administrative personale, og i særdeleshed vores ’Product Manager’. Du vil i samarbejde med det administrative personale planlægge din arbejdsdag/-uge, med det formål at opnå den bedste kvalitet og produktivitet i dit arbejde.

 

Hvem er den rette kandidat til jobbet?

For at kunne udfylde stillingen på bedste vil, skal du helt oplagt have en klar passion for vinduer og døre. Vi søger en person som er løsningsorienteret; loyal og som kan repræsentere Klarvinduer på professionel vis, samt en person som altid stræber efter at levere succesfulde og gode oplevelser til vores kunder. I tilfælde hvor en sag viser sig at være mere kompliceret end først antaget, er det vigtigt at du ser dette som en udfordring og ikke et problem – da det er kundernes tilfredsstillelse som er den vigtigste faktor i jobbet.

 

Hvad forventer vi af dig?

Succesfuld færdiggørelse af håndværkeruddannelse / Svendebrev / bevis for konkret erfaring med at arbejde med vinduer og døre.

Dybdegående viden om opmåling og montage indenfor vindues- og dørindustrien i overensstemmelse med diverse relevante regler i Danmark.

Gode kommunikationsevner.

Flydende i både tale og skrift på såvel dansk som engelsk.

Gode IT-kundskaber.

Vi forventer yderligere at du er i stand til at give værdifuld feedback og indsigt fra dine oplevelser med vores kunder.

 

LAD OS KOMME I GANG!

Ansøgningsfristen er 20.01.2020

Send din ansøgning med vedhæftet CV til vores HR-chef på [email protected]

 

Ved yderligere spørgsmål til stillingen, kan du rette telefonisk henvendelse til vores      Product Manager, Casper Martens på tlf.: +45 28184640

 

VORES ADRESSE ER: Vesterbrogade 26, 1620 København V