Hvad skal vinduer egentlig koste?
Dan et klart overblik!
Når man gerne vil renovere sit hjem, kan det være utroligt forvirrende, at få et overblik over hvor meget tingene egentlig behøver at koste. Hvor dyrt behøver det at være? Får man den bedste pris man kan? For at danne et overblik over priserne, har vi hos Klar selv henvendt os til nogle tømrer i forskellige dele af landet. Konceptet var enkelt, vi gav den samme liste over hvilke produkter vi ledte efter, og efterspurgte prisen fra start til slut inklusiv levering og montering.
Igennem experimentet har vi fundet ud af at det kan være svært at få konkrete priser og tidsrammer. Vi har også fundet ud af at priserne kan ændre sig meget alt efter hvem man spørger, og at der faktisk kan være en prisforskel på mere end 10.000 kroner. Efter flere mails frem og tilbage, var det stadig uklart hvor meget montering kostede. Priserne her er uden montering, men for at sammenligne priserne har vi tilføjet Klars priser med montering forneden. Vi sikrede også, at vi sammenlignede vinduer af samme kvalitet som Klar.
Hvem? | Topstyret vindue | Sidehængt vindue, 2 fag/2 ruder | Fastkarmsvindue, 1 fag/1 rude |
---|---|---|---|
Tømrer 1 | 4547 | 20.701 | 3763 |
Tømrer 2 | 2247 | 8708 | 2097 |
Klars pris u. montering | 1194 | 1941 | 577 |
Klars pris m. montering | 6007 | 6754 | 5390 |
Tabellen her viser prisforskellen. Priserne er i danske kroner.
For det samme topstyrede vindue, kan du enten få lov til at betale 4547 kroner, 2247 kroner eller 1194 kroner ved Klar. Bemærk at prisen her er uden montering. For et sidehængt vindue, 2 fag med 2 ruder, kan prisen ændre sig ekstremt. Tømrer 1 tager 20.701 kroner for vinduet, tømrer 2 tager 8908 kroner og hos Klar koster vinduet 1941 kroner uden montering, og 6754 kroner med montering. Det er ikke kun en stor prisforskel, der kan være svær at få øje på med mindre man laver en analyse som denne, men det er også ekstremt tidskrævende og kan blive kompliceret med en masse kommunikation frem og tilbage.
Det er også værd at bemærke at der selvfølgelig er en række faktorer som vil have indflydelse på prisen, såsom størrelse, materiale og glas. Er materialet træ, eller træ/alu? Er det 2- eller 3-lags glas? Læs artiklen her, hvis du vil have et bedre overblik over priserne på individuelle vinduestyper.
Den bedste måde at spare penge på, er ved at montere dine nye vinduer og døre selv. Det kan godt virke som et uoverskueligt projekt, men det er ikke så besværligt som det virker. Specielt hvis man følger vores guide. Vi har også lanceret en monteringsservice, som man kan købe i indkøbskurven, hvis man hellere vil have professionel hjælp. Selvom det godt kan virke som en stor prisforskel, viser det sig at være billigere at købe monteringsservice direkte igennem Klar, i stedet for at gå igennem en tømrer selv. Du går ikke på kompromis med kvaliteten, idet vi bruger FSC certificeret træ og glas af Saint Gobain, så du får den bedste kvalitet til den bedste pris.