Nå… Anton nåede ikke så langt.

Men det er heldigvis ikke så svært, at få fat på de indefrosne feriepenge. Som almindelig lønmodtager har du optjent dobbelte feriepenge i overgangen fra den gamle ferielov til den nye. Det kan der være mange meninger om er godt eller dårligt. For de fleste af os, betyder det, at vi kan få en god sjat penge udbetalt i oktober. Det er da ikke så værst endda!

Anton her fra Klarvinduer har forsøgt at lave en guide til, hvordan du får udbetalt dine indefrosne feriepenge. Ligesom mange andre, er han havnet i en kø, så snart han kommer til bestillingen. Men det er nu ikke det sværeste, at få feriepengene udbetalt. Hvis du venter i køen (eller er heldig at komme direkte til), skal du bare udfylde et bestillingskema på borger.dk. Så går der ikke længe, før feriepengene bliver udbetalt på din NemKonto.

Du kan begynde din bestilling her: borger.dk/bestil-feriemidler

På siden kan du også se, hvor mange indefrosne feriepenge du har optjent.

Skal jeg få udbetalt de indefrosne feriepenge?

Det sværeste vil nok være at vælge om, de indefrosne feriepenge overhovedet skal udbetales. Eller måske er det let for dig? I hvert fald er der nogle overvejelser, som er værd at tænke over. Vi har fundet svarene på vores spørgsmål fra beskæftigelsesministeriet pressemeddelse om feriepengene.

1. “Skal jeg betale skat, hvis jeg får pengene udbetalt?”

  • Ja, det skal du, men det sker automatisk, når du får dem udbetalt fra feriepengefonden

2. "Bliver feriepengene modregnet nogen ydelser, jeg modtager?"

  • Nej, det gør de ikke

3. "Hvornår skal jeg senest bestille feriepenge?

  • Vi har til den 1. december

4. "Hvad sker der, hvis jeg ikke får dem udbetalt?"

Det sidste spørgsmål er nok det vigtigste at stille dig selv. Hvis du vælger ikke at få dem udbetalt, vil de indefrosne feriepenge blive investeret af staten. Du vil så få pengene udbetalt, når du engang forlader arbejdsmarkedet. For eksempel, når du går på pension.

Læs hvordan dine feriepenge bliver investeret her: borger.dk

Hvorfor bliver feriepengene pludseligt udbetalt?

Verden er i krise på grund af den næsten altoverskyggende pandemi. Det påvirker økonomien og jobmarkedet. Det påvirker i virkeligheden os alle sammen på mange måder. En af måderne er, at de fleste holder lidt igen med at bruge penge. Men det er ikke godt for økonomien, at vi sparer alt for mange penge.

Derfor har regeringen valgt at udnytte de indefrosne feriepenge, som ellers skal investeres, til vi alle går på pension. Håbet er, at vi er mange, der gerne vil have pengene udbetalt – og at vi går ud og bruger dem på noget godt til os selv!

Vi skaber nemlig vækst ved at bruge vores tjente penge, og det kan skabe jobs og løfte økonomien.

Så tænker du: “jeg har allerede en god pension, og min opsparing er i orden.” Så kunne det være en idé at forkæle dig selv lidt her i oktober måned. Det kan du med god samvittighed gøre med de indefrosne feriepenge – det er det, der er meningen!

Hvad skal jeg dog bruge de penge på?

Uha, den kan også være svær. Det kan jo være, du gerne vil forkæle din bolig? Sjovt du spørger, det er vi faktisk eksperter i, hvis vi selv skal sige det – i hvert fald når det kommer til vinduer og døre.

Men tag det ikke fra os, se en af vores kunder udtale sig om vores produkter. Så kan du selv vurdere det:

Se udvalg af Træ/alu vinduer